Hyppige spørgsmål

  • Gør en kiropraktisk behandling ondt?
  • Er det farligt?
  • Hvad er det, der siger ”knæk”?
  • Får man løse led?
  • Hvor mange behandlinger skal der til?
  • Skal man have henvisning fra egen læge?
  • Hvad er forskellen mellem kiropraktik og fysioterapi?
  • Skal der altid tages et røntgenbillede før kiropraktoren kan behandle?
  • Kan man være for ung eller for gammel til kiropraktisk behandling?

gør det ondtSom regel ikke. Den manuelle behandling bliver altid udført i den smertefrie retning. De fleste patienter føler sig bedre tilpas og mere afslappet umiddelbart efter en behandling. Erfaringen viser, at det ofte er de nye patienter, der synes, at behandlingen gør lidt ondt. Hvis man er nervøs, spænder man mere i musklerne og føler nemmere ubehag.

Er det farligtVidenskabeligt er det vist, at kiropraktisk behandling er effektiv mod en lang række bevægeapparatslidelser og samtidig er bivirkningerne minimale. (f.eks. langt mindre bivirkninger end ved indtagelse af en almindelig smertestillende pille.)

hvad siger knækFor mange mennesker er lyden, der opstår ved en kiropraktisk manipulation ikke helt ukendt. Det er den samme lyd, som kommer, når man knækker fingrene. Mellem ledfladerne er der normalt et undertryk. (Ligesom mellem en sugeprop og underfladen) Ved den kiropraktiske manipulation bliver begge sider af leddet trukket lidt fra hinanden, hvilket ophæver undertrykket. Derved bliver der frigjort energi, som overfører noget af ledvæsken til gas. Det giver den karakteristiske ”knæk”lyd. (Som når man trækker sugeproppen væk fra underlaget.)

loeseledNej. Kiropraktoren behandler kun led, der er mindre bevægelige end normalt. Derved mindskes slitagen generelt.

hvormangekonsultationer I forhold til andre behandlingstyper er det kiropraktiske behandlingsforløb ofte kortere. Hvor mange behandlinger der kræves vurderes individuelt og fra den ene behandling til den anden, alt efter hvor hurtigt den enkelte patient reagerer på behandlingen.

henvisninglægeNej. Man behøver ingen henvisning for at konsultere en kiropraktor. (Og det har ingen betydning for tilskuddet fra Den Offentlige Sygesikring). Men i flere tilfælde foregår der et tæt samarbejde med patientens læge m.h.t. patientens forhistorie, rekvirering af røntgenbilleder, evaluering af det pågældende problem, evt. videre henvisning o.s.v.

forskel mellem kiropraktik og fysioterapiDer er forskel i uddannelsen. Mens fysioterapeuter får en ren terapeutisk uddannelse på en fysioterapiskole, har kiropraktorerne en akademisk uddannelse, som giver grundlag for at vi både kan stille diagnosen og behandle. Derfor behøves der ingen lægehenvisning til kiropraktoren. Man kan læse til kiropraktor på Odense Universitet, hvor man efter fem år bliver kand. manu. Derefter følger der et år i praktik, før man kan blive autoriseret som kiropraktor. De to behandlingsmetoder overlapper hinanden en del. Fysioterapeuter og kiropraktorer behandler begge lidelser i bevægeapparatet. Ofte siger man at kiropraktorer tager mere udgangspunkt i leddenes funktion, mens fysioterapeuter begynder ved musklerne. Denne definition passer dog kun med forbehold, siden muskler og led er utrolig afhængige af hinanden og ikke uden videre kan ”skilles ad”. Kiropraktorens hovedredskab er manipulation, hvilket fysioterapeuter som regel ikke er uddannet i.

skalrøntgen Nej. Røntgenbilleder tager vi kun, når vi har en indikation, d. v. s. en bestemt grund for det. Det kan f.eks. være fordi man formoder et brud, en tumor, en betændelsestilstand, en bygningsfejl, en stærk degeneration, instabilitet, når der er terapiresistente gener, hyppige tilbagefald etc. Hvilket led vi skal behandle, bestemmer vi ikke ud fra røntgenbilledet, men på baggrund af den kliniske undersøgelse.

for ung eller for gammel Nej. Hver aldersgruppe bliver behandlet med passende behandlingsteknikker. Børn lider ofte af rygsmerter og hovedpine, og forskningen viser, at det bliver de samme, som døjer med rygsmerter som voksne. Det er helt afgørende, at få det voksende skelet til at fungere optimalt, for at fejlfunktioner og holdninger ikke udmunder i bygningsfejl. Aldre patienter er ofte bange for, at deres knogler er blevet for sarte for at få behandling. Der er dog rigtig mange ældre, som kan få en meget bedre funktionsevne ved kiropraktisk behandling og også ved tilpasset træning. Med hjælp af røntgenoptagelser kan vi hurtigt se, om generne evt. kan stamme fra sammenfald i rygsøjlen og hvor meget slidtage der er.

Menu